Computer cover

Jeg oplever ofte at nye elever kommer med et ønske om at sy et cover til deres computer.
Jeg er ikke altid overbevist om at det er en god ide´, da det cover jeg har haft ind til nu, er meget besværligt at sy.
Det cover som vi har syet på Syskolen i efter hånden mange år har lynlåse og oceaner at skråbånd i et meget kraftigt materiale eller i hvert fald bestående af mange tykke lag.
SÅ besværligt - og selv om det ser nemt ud, kan det slå en hver sy-glæde helt ihjel.
Jeg har haft “et nemt cover” på min liste i meget lang tid, så da Christina, som er en del af mit mønster team, sagde at hun fik lyst til et cover til sin computer når hun så PUSLECLUTCHEN - så kom der fut i mig og nu har jeg lavet et “nemt” cover.
Jeg tænker at lave det som PDF og vejledning efter sommerferien - indtil det er klart kan det selvfølgelig syes på Syskolen hvis du er elev.

fullsizeoutput_3505.jpeg
fullsizeoutput_350f.jpeg
fullsizeoutput_3513.jpeg

Regulerbar rem til FANNY

Her vil jeg vise dig hvordan du kan lave din egen regulerbare rem til FANNY bumbag.

Du skal bruge noget gjord. Det kan enten være bomuld eller nylon.
Et stykke på 35 cm og et stykke på 1 meter samt et reguleringsspænde og et firkantet spænde, som passer i bredden til din gjord.

fullsizeoutput_33c1.jpeg

Start med at sy det firkantede spænde på det korte stykke. Jeg brænder lige alle enderne med en lighter, så de ikke trevler, inden jeg laver et dobbelt ombuk.

fullsizeoutput_33c2.jpeg

Sæt reguleringsspændet på det lange stykke.

fullsizeoutput_33c3.jpeg

Vend stykkerne så de ligger som på billedet herunder. Ombukket på den korte ende vender nedad.

fullsizeoutput_33c4.jpeg

Put det lange stykke gennem det firkantede spænde.

fullsizeoutput_33c5.jpeg

Træk enden videre ind under reguleringsspændet - følg pilene. Enden skal ind under den midterste pind på spændet - det kan være lidt svært at få det igennem - men det skal nok lykkes!

fullsizeoutput_33c6.jpg

Træk enden hen mod højre, lav et ombuk og sy fast som vist på billedet og sy fast.

fullsizeoutput_33c7.jpg

Din rem er færdig.
Gider du ikke sy en selv så kan du købe en færdig rem lige her

fullsizeoutput_33d4.jpeg

Fanny Bumbag

Jeg har lavet en stor og dejlig rummelig bumbag til jer.
Mit lille team har arbejdet lynende stærkt så det kunne blive klar til jeres sommerferie.
Fanny er en del nemmere at sy end Holly. Den har knap så mange detaljer og den har ikke lige så mange afstivende lag, hvilket gør den meget hurtigere at sy.
Den er stor og kan rumme en hel del - målene er 26x21x9 cm
Du finder mønsteret som PDF lige her

fullsizeoutput_335a.jpeg
fullsizeoutput_335f.jpeg
fullsizeoutput_334d.jpeg

Brilleetui - tutorial

Sommerferien nærmer sig og Syskolen holder lukket hele juli og de to første uger af august, så jeg tænkte at jeg ville vise jer et lille nemt ferieprojekt til de forhåbentlig dejligt mange sommeraftner.
Det her brilleetui er super nemt at sy og du kan få brugt nogle af dine små rester, hvis du er sådan en som går og gemmer dem. Det er så nemt at du ikke en gang behøver at have ferie for at sy det.
Etuiet her passer til et par helt almindelige solbriller som måler ca 15 cm længde og 3 cm i dybden.
Har du et par briller som er mindre eller større, kan du lægge lidt til eller trække lidt fra mine mål - det er nemt at rette til undervejs.
Du skal brug 20x 20 cm stof og foer og ca 25x25 cm volumenvlies eller pladevat.
Her har jeg brugt to lag af det tynde volumenvlies (Freudenberg 249) - men meget andet fungerer.
Prøv dig frem med det du har på lager.

fullsizeoutput_3304.jpeg

Start med at tegne to ens firkanter på et stykke papir som måler 20x20 cm.
Er dine briller større end dem jeg har angivet mål på, kan du ligge lidt til, så dine to firkanter bliver lidt større.

fullsizeoutput_32ca.jpg

Den ene firkant ligger du kortvarigt til side.
På den anden trekant slår du en streg lige på midten.
I den ene side måler du 2 cm ned og forbinder punktet med midten som på billedet herunder.

fullsizeoutput_32cb.jpg

Klip trekanten af.

fullsizeoutput_32ba.jpeg

Klip et stykke stof efter den hele firkant og et stykke volumenvlies som er lidt større end stoffet.

fullsizeoutput_32cc.jpeg

Quilt stoffet. Min quiltebredde her er kun 1,5 cm.
Brug evt denne vejledning, hvis du ikke har quiltet før.

fullsizeoutput_32cd.jpeg

Klip overskydende vat af.

fullsizeoutput_32e4.jpeg

Klip stykket ud efter nummer to mønsterdel.
Klip et stykke foer og bemærk at det skal spejlvendes i forhold til det quiltede stykke.

fullsizeoutput_32d1.jpeg

Sy de to stykker sammen ret mod ret i toppen. Brug 1 cm sømrum.

fullsizeoutput_32e3.jpeg

Fold foer til side.

fullsizeoutput_32db.jpeg

Tip sømrummet over mod foer og sy sømrummet fast med en stikning helt tæt på sammensyningen.
Jeg har skiftet tråd så det passer til foerfarven.

fullsizeoutput_32de.jpeg

Sy resten af siderne sammen med 1 cm sømrum.
Undlad at sy ca 5-6 cm i den ene side af bunden.

fullsizeoutput_32e2.jpeg

Vend ud gennem hullet og pres forsigtigt. Sørg gerne for at foret så vidt muligt er trukket om på bagsiden så det ikke ses fra retsiden.

fullsizeoutput_32e8.jpeg

Fold på midten og hold sammen med et par nåle. Hullet forneden i foer bliver syet sammen nu hvor du med lidt usynlige håndsting syer etuiet sammen.
Hvis du ikke er til håndsting kan du eksperimentere med at sy sammen på symaskinen. Sy så yderligt du kan.
Jeg foretrækker håndsting da det efter min mening giver det aller pæneste resultat.

fullsizeoutput_32f0.jpeg

Dit nye brilleetui er færdigt!
God sommer.

fullsizeoutput_32f6.jpeg

Pernille

Pernille jakken er en super fin og feminin jakke
Den har lommer og lukkes med knapper.
Quiltet let, med en tynd volumnevlies så den fungerer perfekt som sommerjakke.

Du får jakken i ni forskellige størrelser. Str 98-164

Når du køber et Marapytta Mønster er det så smart lavet, at du kan printe en enkelt størrelse ud af gangen. Mønsteret er nemlig lagt i lag - Layers hedder det.
Du skal bruge "Adobe Acrobat Reader" når du printer, så kan du nemlig nøjes med at printe lige den størrelse du skal bruge og slipper for en hel masse tegnearbejde. 
Adope reader er et program som nemt og gratis kan hentes ned på din computer.

Du køber mønsteret gennem min netshop - den finder du lige her

fullsizeoutput_2fc3.jpeg

Mine bedste quilteråd

Her får du mine bedste råd til at quilte et stykke stof diagonalt - dvs. tern som ligger på skrå.
Metoden bruger jeg hver gang og den giver altid et meget præcist resultat.
Brug den når du syer bl.a Holly, Biblo og Flæsetasken osv.

IMG_8838.JPG

Her skal jeg i gang med en af Trekantpungene som jeg har valgt at quilte, men det kunne være et hvilken som helst andet projekt. Trekanten er bare for at vise et eksempel.

fullsizeoutput_c4a.jpeg

VALG AF STOF:
Du kan bruge det meste stof - dog vil jeg mene at et meget kraftigt stykke stof (fx møbelstof) er svært at quilte. Eller det vil sige, meget kraftigst stof er unødvendigt at quilte. Tyngden fra stoffet vil muligvis også få pladevat/volumenvlies til at falde helt sammen og blive flad.
Meget slattent slof, som fx viscose er heller ikke helt optimalt, men det kan sagtens lade sig gøre.

Fordi stof ofte trækker sig lidt sammen og kan trække skævt når du quilter, anbefaler jeg varmt, at du klipper et stykker stof, som er et par cm større end de givne mønsterdele, du skal i gang med at bruge.
Syer du Holly eller Biblo, følger der quilteskabeloner (med rød prik) med i PDF´en

Klipper du stoffet direkte ud efter mønsterdelenene, kan du ende med at få problemer når du skal til at sy sammen. Stykkerne kan trække sig så meget sammen at du ikke kan få dem til at passe til hinanden.
Så selv om du bruger lidt mere stof ved denne metode, er det godt givet ud.

fullsizeoutput_c33.jpeg

Klip volumenvliesen 1-2 cm større en stoffet.

VALG AF VOLUMENVLIE/PLADEVAT
Jeg er meget glad for at quilte med volumenvlies fra Freudenberg
Det er lidt dyrebart, men giver til gengæld altid et utrolig flot resultat. Det findes i to forskellige tykkelser.
Det kraftige(281) bruger jeg gerne til Holly og til Trekanterne, hvis jeg gerne vil have at de holder sig i form og ikke falder sammen.
Den tynde (249) bruger jeg til fx. Quiltede jakker, Blomstertaske, Penny, og flæsetaske.
Du kan også bruge alm. pladevat - det vil fx fungere godt til tasker som skal have godt med hold.
Prøv dig lidt frem - men går du op i detaljen, så forkæl dig selv med lidt volumenvlies og opdag hvor smukt det kan blive når du selv quilter.
Almindeligt pladevat - fx en kraftig kvalitet mod en let kvalitet stof, kan nemmere skride, bule og trække sig i alle retninger. Volumenvliesen har en eller anden dejlig effekt som nærmest får stoffet til at suge sig fast.

fullsizeoutput_c4c.jpeg

Tag stoffet væk fra volumenvliesen

fullsizeoutput_c49.jpeg

Stryg nederste højre hjørne som på billedet her over.
Stryg ALTID ret mod ret, da det er nemmeste at sy nede i en grøft” frem for “oven på en bjergtop”
Vær ikke fedtet med strygejernet - Brug gerne godt med damp, så linjen bliver helt tydelig.

fullsizeoutput_c48.jpeg

Fold stykket ud igen.

fullsizeoutput_c4b.jpeg

Fold øverste højre hjørne - stryg!

fullsizeoutput_c46.jpeg

Fold ud - nu har du et kryds.

fullsizeoutput_c45.jpeg

Placer igen stoffet oven på volumenvliesen - du er klar til at quilte.

fullsizeoutput_c51.jpeg

Jeg bruger altid min quiltelineal (også kaldet afstandsmåler).
I de fleste symaskiner ligger der sådan en fidus nede i skuffen sammen med ekstraudstyret.
En quiltelineal anvendes ved paralelle syninger, så afstanden mellem sømmene bliver ensartet
Har du ikke en quiltelineal kan du købe en hos din symaskineforhandler.
Vær opmærksom på at din quiltelineal skal passe til din symaskine, så du skal oplyse mærket på maskinen.

fullsizeoutput_c53.jpeg

Quiltelinealen monteres nemt gennem et lille hul lige bag trykfoden.
Du bestemmer selv afstanden mellem dine quiltelinjer.

fullsizeoutput_c45.jpg

Den første syning skal du lave lige ned i “grøften”

fullsizeoutput_c54.jpeg

Jeg bruger meget hænderne til hele tiden at sørge for at stoffet ligger hvor det skal. (min venstre hånd holder på telefonen - normalt ville jeg have den liggende på stoffet)

fullsizeoutput_c56.jpeg

Lad dernæst linealen køre langs din første syning.

fullsizeoutput_c64.jpeg

Du fortsætter med at sy syning efter syning, indtil den første trekanten er helt fyldt ud.

fullsizeoutput_c71.jpg

Vend stykket og fortsæt ved pilen på billedet her over.

fullsizeoutput_c75.jpg

Quilt hele den markerede trekant her over.

fullsizeoutput_c77.jpg

Vend igen og fortsæt ved pilen her over.

fullsizeoutput_c66.jpg

Fortsæt til hele det markerede stykke på billedet her over er quiltet.

fullsizeoutput_c7b.jpg

Vend og quilt det sidste stykke.

fullsizeoutput_c68.jpeg

Jeg har nu quiltet to stykker, da jeg skal bruge til både en for og bagside på min Trekant
Bruger du den gode volumenvlies fra Freudenberg kan du nu dampe stykkerne med dit strygejern. Så puffer vliesen op og bliver så flot.
Dette skal du IKKE gøre hvis du bruger almindeligt pladevat - det kan ikke tåle varme og kan smelte. I værste tilfælde kan det blive fladt og stift som pap.

fullsizeoutput_c6c.jpeg

Så er du kommet til det sted, hvor du kan ligge dine mønsterdele på og og klippe.
Stykkerne bliver helt præcise og du får dem i den størrelse du ønsker, fordi du har quiltet dem inden du klipper dem ud.

fullsizeoutput_c6f.jpeg

Hvis du vil lære at sy en lynlås så den bliver super flot - også i enderne, som mange har meget svært ved - så finder du et PDF mønster på en trekatpung lige her og her
Vejledningerne er meget detaljerede. Der er masser af billeder som forklarer det hele ned til mindste detalje.
Vil mene at alle kan være med - du skal blot have en lynlåstrykfod til din symaskine og en IKKE delbar lynlås i den rigtige længde (20, 25, 30 eller 35 cm)
Find mine lækre lynlåse med ring lige her

Rigtig god sylyst.

IMG_8850.JPG

Penny

Pennytasken findes i tre forskellige størrelser.
Den er meget nem at sy og så er den rigtig sød at give i gave med lidt mønster el.lign i.
Du kan købe en samlet PDF med alle tre størrelser og en syvejledning lige her

IMG_3585.jpg

Lær at sy patchwork

Har du egentlig en hobby?
Hvis ikke, så kan jeg altså virkelig varmt anbefale at du finder dig én!
Jeg er selv helt vild med at sy patchwork. Alle former for patchwork - både på symaskine og i hånden.
Den i hånden med masser af små sting og papstykker - det er en perfekt hobby at hive med ned i sofaen! Du kan gå til og fra som det passer dig og det fylder og roder meget lidt. Du kan sammenligne det lidt med strik - bare meget nemmere, hvis du spørger mig :-)
Har du lyst til at komme i gang med at sy patchwork i hånden så holder jeg en workshop lørdag d. 27. oktober fra kl 10-15, på Vesterbro.
Det er en introduktion til alt det du skal vide for at komme i gang.
Vi tager udgangspunkt i de klassiske sekskanter som er et af mine yndlings mønstre!
Der er stadig lidt ledige pladser og du melder dig til lige her

fullsizeoutput_8f7.jpeg

Regulerbar rem

Jeg har fundet dimser og dutter frem og lavet en ny regulerbar rem til Hollytasken.
Den giver tasken et helt andet look som jeg virkelig godt kan lide.
Den har karabinhager i enderne så du nemt kan snappe den af kan bruge den til flere tasker.
Lige nu har jeg den kun i sort, men brygger på flere farver.
Du kan købe dig en rem til din taske lige
Har du ikke syet dig en Hollytaske endnu så finder du mønsteret som PDF lige her

IMG_3528.jpg
IMG_3526.jpg
fullsizeoutput_8f0.jpeg

Forstækning til Holly-magneten

Der er dukket et lille problem op.
Jeg har desværre erfaret at magneten kan arbejde sig ud  igennem stoffet på bagsiden af Hollytaskens klap.
Især hvis stoffet er meget tyndt og der ikke er brugt en ordentlig vlieseline. 
Derfor har jeg lavet en hurtig tutorial på en lille ekstra forstærkning - så du undgår det problem.

Du har den quiltede klap, bagsiden af klappen og magneten.
Det er den fladeste/letteste af magneterne du skal sætte i klappen.
Klip en lap stof som måler ca 7x7 cm. Klip minimum 2 stykker vlieseline i samme størrelse.

fullsizeoutput_8dc.jpeg

Stryg begge lag vlieseline på lappen.

fullsizeoutput_8d8.jpeg

Stryg siderne og den ene ende ind så lappen komme til at måle ca 3 cm i bredden - længden er lige meget, den klippes til senere.

fullsizeoutput_8da.jpeg

Sy lappen fast midt på bagsiden så den stikker ca 4 cm op - og klip det overskydende stykke af.

fullsizeoutput_8db.jpeg

Brug en opsprætter til at skære hul der hvor magneten skal sidde.
Den skal sidde i midten -  ca 1,5 cm fra nederste kant.

fullsizeoutput_8df.jpeg

Pres "vingerne" ind mod midten - så laver de ikke ulykker i stoffet senere.
Fortsæt nu med følge vejledningen og sy din Hollytaske færdig.

fullsizeoutput_8dd.jpeg

PATCHWORK - På maskine

Jeg har slået en ny workshop op. På utallige opfordringer er det blevet tid til at lære at sy Patchwork på symaskine. Den første workshop foregår på Vesterbro d. 17. november og du kan købe din plads lige HER
Patchwork er super meget oppe i tiden og det er en virkelig afstressende og meditativ hobby.
Jeg elsker det og jeg kan kun anbefale dig at hoppe med og lære kunsten at sy små lapper sammen til små og store kunstværker

IMG_0021.JPG

Det kræver ikke erfaring inden for patchwork at deltage på workshoppen.
Du skal blot have kendskab til en symaskine - altså du skal kunne betjene og sy på din egen symaskine.

På workshoppen tager vi udgangspunkt i firkanter og trekanter og deres mange muligheder.
Jeg gennemgår nogle meget simple, men virkelig anvendelige, teknikker og lærer dig at bruge skæreplade, rulleskærer og lineal som er helt traditionelt værktøj inden for patchwork.

IMG_2672 2.jpg

Når du kommer hjem vil du være rustet til selv at sy videre. Måske har du endda mod på at udforske alle de uendelig mange muligheder der er inden for patchwork. Der findes oceaner af fantastiske mønstre og tutorials på nettet, som kan være uoverskuelige hvis man aldrig har haft med patchwork at gøre før, men som du måske har mod på at kaste dig over når du har været med på min workshop.

På workshoppen vælger du selv om du vil starte på et større projekt eller blot smage lidt på de forskellige teknikker.
Når du har tilmeldt dig modtager du en mail med mere info omkring materialer mm.

Tilmed dig HER
Håber vi ses!

IMG_0024.JPG

Jonjon´s

Det nye mønster, Jonjon - er færdigt og klar til dig lige her
Jonjon er et kælenavn for overalls/smækbukser.
De er super nemme at sy og kan klart anbefales som et begynderprojekt.
Vejledningen jeg har lavet er fuld af billeder og alle processer forklares ned til mindste detalje, så du kan sagtens kaste dig ud i det - også selv om du ikke har syet ret meget før.

Bukserne har korte ben som et par shorts. Der er elastik i livet på bagstykket så de sidder godt til, uden at stramme og så krydser selerne på ryggen så de ikke falder ned over skuldrene på barnet.
Mønsteret findes i 6 størrelser. Fra str 50 - 100
Både str 90 og 100 kan sagtens bruges af børn som ikke længere bruger ble, selv om der er gjort plads til en blenumse :)

Håber I har lyst til at sy til jeres børn, børnebørn, niecer, nevøer eller minivenner!
Mønsteret finder du som PDF lige her

fullsizeoutput_8b8.jpeg
fullsizeoutput_8b7.jpeg
fullsizeoutput_8b9.jpeg

Tilføj en flæse

Jeg elsker jo flæser og kan ikke lade være med liiige at fifle en flæse med ind alle de steder jeg kan komme til og her har jeg tilføjet en flæse på det nye Romper mønster.
Har du allerede købt Romper PDF´en, så kan du bruge denne vejledning. Det er super nemt! 
Har du ikke købt det endnu så finder du det her

fullsizeoutput_889.jpeg

Vi starter lige der hvor du har lavet dine seler.
Klip en flæse som er 9 cm bred og 85-100 cm lang.

fullsizeoutput_881.jpeg

Start med at buk og sy den nederste kant på flæsen og rynk den med hjælp fra et par rynketråde eller en rynkefod

fullsizeoutput_882.jpeg

Placér selerne på bagstykkes vrangside med et mellemrum på ca 6 cm.

fullsizeoutput_883.jpeg

Rynk flæsen ind så den passer i længden med bagstykket.
Placér flæsen oven på bagstykket. RETSIDEN af flæsen mod VRANGSIDEN af bagstykket. Selerne ligger mellem flæse og bagstykke. Sæt fast med nåle og sy sammen med 1 cm sømrum.

fullsizeoutput_884.jpeg

Fold flæsen til siden. Giv den evt et lille pres langs sammensyningen, men ikke for meget. 
Vi vil ikke have en fladmast flæse. Sømrummet må gerne pege mod bagstykket.

fullsizeoutput_887.jpeg

Læg flæsen om på forsiden og sy en løbegang ved at sy 1 cm fra kanten oven på flæsen.
Sy med flæsen opad og sørg for at alle rynk kommer til at ligge pænt.

fullsizeoutput_888.jpeg

Herfra følger du igen vejledningen til mønsteret. Du skal i gang med at trække elastik i løbegangen.

fullsizeoutput_894.jpeg

Romper - PDF ude nu

Så er den første PDF til de mindste ude. Du finder den lige her
En dejlig lille sommersag, perfekt til det dejlige vejr vi har i øjeblikket, men også rigtig fin til strømpebukser når vejret bliver lidt koldere. 
Meget anvendelig og meget nem at sy.
Kan helt sikkert anbefales som et nybegynderprojekt.
Romperen har elastik på bag på i livet og i benene, samt seler på kryds på ryggen, så de ikke falder ned over skuldrene på barnet.
Elastikkerne kan reguleres i forhold til barnet volume og du kan tilføje eller rykke knapperne i takt med at det vokser i længden.
Jeg synes den er fin til både piger og drenge - især de helt små drenge kan sagtens bruge den.

Du får 6 størrelser med i et mønster. Fra str 50 til str 100 (nyfødt til ca 3 år)
Det smarte ved mine mønstre er at du kan nøjes med at printe den størrelse du skal bruge og slipper derfor for at skulle tegne af først. Det gør du ved at anvende Adobe Reader når du printer. Der følger en forklaring/vejledning med når du køber mønsteret.

Håber I har lyst til at sy med <3

fullsizeoutput_792.jpeg

Mega trekant - ny PDF

Mange af mine elever er super dygtige strikkere. En disciplin jeg desværre har givet op på, men jeg beundrer dem meget og følger egentlig med i ret mange strikkeeventyr på instagram.
På opfordring har jeg lavet Trekanten i megastørrelse så den kan rumme et strikketøj.
Strikker du ikke, kan den sagtens bruges som toilettaske og sikkert også meget andet.
Den måler 35 x 25 x 10 cm
Du skal bruge ca 0,5 m stof og en præcis 35 cm lang lynlås - og den SKAL være ikke delbar.
Lynlåse i mange smukke farver finder du i min shop.
Det nye mønster finder du her og husk at du samtidig lærer kunsten at sy en lynlås rigtig flot i.
God fornøjelse.

fullsizeoutput_5a7.jpeg

Holly

I har taget godt imod Hollytasken - det er jeg virkelig glad for, for det er et kæmpe arbejde at lave PDF mønstre ... har jeg fundet ud af.
Jeg har ikke selv evnerne ved computeren, så jeg skal have hjælp fra ekperter, til at omdanne mine tegnede mønstre til noget som I kan printe ud hjemme i stuerne.
Det er liiidt mere besværligt end jeg lige havde regnet med - men det er jo en proces og jeg har ikke givet op endnu - men skynd dig at købe Holly, Penny eller Trekant, så jeg kan få råd til at lave nogle flere mønstre.

Find det hele her

IMG_2542.jpg

Mega trekant kommer snart

Jeg arbejder på en trekant størrelse mega. 
Mange af mine elever strikker og de har efterspurgt en størrelse som kan rumme et strikketøj.
Hold øje - den lander i shoppen i løbet af ugen.

fullsizeoutput_52d.jpeg
fullsizeoutput_558.jpeg

Holly taske PDF

Jeg arbejder også på højtryk på at få PDF mønster færdig til jer på den skønne Holly taske.
Det er så skønt så mange forskellige udgaver der allerede er blevet syet af flere af Syskolens elever.
Glæd dig!

fullsizeoutput_49b.jpeg