Pusle clutch

Rigtig godt nytår til alle som kigger med!! Håber I har haft en dejlig jul og kom godt ind i det nye år. Der er altså noget forfriskende ved sådan et nyt år - en frisk start.

Jeg har lagt ud med dejlig travlhed på Syskolen. Alle pladser besat og det vrimler ind med mails fra interesserede og mange nye navne på ventelisten hver dag. Det gør mig så glad, at I bliver ved med at have lyst til at være med!!!

Jeg har lovet mig selv at jeg vil være lidt dygtigere i år til at lave nye ting til Syskolen. Det første jeg har lyst til at vise jer, er denne smarte pusle clutch som en af mine veninder bestilte for efter hånden længe siden. Den første udgave (som jeg aldrig fik fotograferet) blev væk i en lufthavn og denne erstatning har været meget længe under vejs - men nu er den her.
Ideen er så mega god og jeg ville ønske at jeg havde haft sådan en da Lilly var lille. Jeg var ikke begejstret for at slæbe rundt på stor pusletaske. Denne her har lige plads til det mest nødvendige og kan klikkes på barnevognen uden at fylde hele fortorvet. Den er quiltet og vandtæt hvis der skulle ske et lille uheld:)

Yderstoffet er super lækkert. Jeg har fundet det hos City Sycenter
Libertyen indvendig er fra Super Carla