Pusle clutch

Rigtig godt nytår til alle som kigger med!! Håber I har haft en dejlig jul og kom godt ind i det nye år. Der er altså noget forfriskende ved sådan et nyt år - en frisk start.

Jeg har lagt ud med dejlig travlhed på Syskolen. Alle pladser besat og det vrimler ind med mails fra interesserede og mange nye navne på ventelisten hver dag. Det gør mig så glad, at I bliver ved med at have lyst til at være med!!!

Jeg har lovet mig selv at jeg vil være lidt dygtigere i år til at lave nye ting til Syskolen. Det første jeg har lyst til at vise jer, er denne smarte pusle clutch som en af mine veninder bestilte for efter hånden længe siden. Den første udgave (som jeg aldrig fik fotograferet) blev væk i en lufthavn og denne erstatning har været meget længe under vejs - men nu er den her.
Ideen er så mega god og jeg ville ønske at jeg havde haft sådan en da Lilly var lille. Jeg var ikke begejstret for at slæbe rundt på stor pusletaske. Denne her har lige plads til det mest nødvendige og kan klikkes på barnevognen uden at fylde hele fortorvet. Den er quiltet og vandtæt hvis der skulle ske et lille uheld:)

Yderstoffet er super lækkert. Jeg har fundet det hos City Sycenter
Libertyen indvendig er fra Super Carla



2015

Hold da op - TUSIND tak for den store interesse. I gik jo amok i gavekort.
Nu glæder jeg mig bare endnu mere til år 2015 og ser frem til at undervise jer alle sammen.
I er meget velkomne til at melde jer på datoerne allerede nu. Der er kun 8 pladser på hvert hold, så tænk ikke for længe hvis du gerne vil have plads i en af årets første måneder.

Du finder alle datoerne her - og der kommer flere hen over året. Ca. én hver måned.
Der er faktisk et par enkelte pladser nu på fredag d. 12. december, hvis du lige skal nå en julegave eller 3….

Du kan stadig købe - eller ønske dig - gavekort til enten fredagsfix eller weekend workshop - klik her

I det nye år kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave nogle patchworkshops sammen med jer. Jeg har det sidste årstid gået og øvet mig lidt. Det er sådan rigtig seriøs patchworksyning på symaskine, hvor du hurtigere er fremme ved målstregen og rent faktisk får lavet noget færdigt som kan bruges til noget. Ikke sådan noget med at sy et par sekskanter sammen til en ubrugelig lille klat, som aldrig ender med at blive til noget. Nej det her er en hel ny og meget inspirerende verden som jeg slet ikke kan få nok af. For mig var det en åbenbaring da jeg gav mig i kast med det for ca 1,5 år siden. Der findes de vildeste teknikker som jeg vil mene alle kan være med på. Jeg glæder mig til at vise mere og invitere jer inden for når planerne er lidt mere klare.

Fødselsdag og et godt tilbud


For et par måneder siden fyldte Syskolen 4 år - det fik jeg kun fejret på Instagram, men tænker at vi da også lige kan nå at gøre det her på bloggen med et lille slagtilbud.
Faktisk har jeg fødslesdag idag d. 1. december - jeg fylder 24 og så er der jo også lige nøjagtigt 24 dage til juleaften.
Jeg har derfor lagt et lille tilbud ind i shoppen.
I kan hele dagen igennem købe gavekort til fredagsfix med en besparelse på 24%.
Jeg holder masser af fredagsfix hele næste år, og jeg tror måske også at det bliver muligt at gøre det i Odense i løbet af foråret - datoen er endnu ikke planlagt.
Tilbuddet gælder til kl 24 i nat og husk man må altid gerne købe gaver til sig selv:-)
Køb dit gavekort her

Sofie

Ny kjole i familien - lavet på opfordring af og opkaldt efter Sofie, som netop har deltaget i denne weekends workshop i Odense.
Den er der absolut ingen ben i at sy - detaljen i nakken giver den lige et løft.


Århus - Odense - København

Der er nye datoer for workshops i Århus, Odense og København.
Jeg satser det nye år på Århus og Odense, da det er der hvor jeg mærker interessen.
De sidste mange københavner workshops har været meget sløjt besøgt, så jeg holder lidt igen og har indtil videre kun planlagt én enkelt weekend workshop i april i København og så måske én igen på den anden side af sommerferien.
Århus workshoppen i februar er ved at være fuld, men der er til gengæld pladser i Odense både næste weekend og i marts.
Du finder alle datoerne og køber din plads her

Tanker

På MARAPYTTA SYSKOLE kan du lære at sy i en hyggelig kælder på Vesterbro i København. Syskolen har eksisteret i 4 år og er drevet af mig, Line Galst Jørgensen - det er mig der bestemmer og laver det hele!



Jeg er 41 år, bor på Vesterbro med min mand Sebastian og vores datter Lilly, på 8 år. Jeg lever af at lave SYSKOLE - det er mit arbejde. Jeg knokler hver eneste dag med at gøre det til verdens bedste syskole og jeg ELSKER det!

Min mand har et lille møbelfirma. Han er altså også selvstændig og det kan til tider godt blive lige lovlig spændende - men vi lavet det som vi hver især elsker og det er det vigtigste for os!



Jeg er uddannet noget der hedder modelsyer fra Teknisk Skole i Ishøj i 2002. Det er ikke helt det samme som en skrædder. Jeg er mere uddannet til at lave tøj som kan produceres på en fabrik og sælges i bunkevis bagefter.

Jeg arbejdede i modebranchen i ca. 10 år inden jeg startede Syskolen. Jeg har altid arbejdet freelance. Jeg fik mit CVR nummer i 2003 og det vil rent faktisk sige at jeg allerede har haft 10 års jubilæum - bare uden at opdage det. Jeg har lavet moms og årsregnskab hvert eneste år siden og jeg HADER det.



Jeg har arbejdet alle mulige fantastiske steder. Jeg har lavet masser af virkelig virkelig flot tøj og jeg har også smagt lidt på kostumer til teatre, film og reklamer. Brudekjoler, ja dem har jeg også svedt virkelig meget over - det er nok det hårdeste at sy, hvis du spørger mig.



Jeg er LYKKELIG for at jeg i dag arbejder på en Syskole hvor jeg kan lære alle jer det fantastiske håndværk det er at sy! Men jeg var aldrig blevet så god til at sy, hvis jeg ikke først havde knoklet livet halvt ud af mig selv i modebranchen - den virkelige verden! At undervise giver bare bedre mening.


Jeg undrer og glæder mig tit over at det overhovedet kan lade sig gøre at lave Syskole. Kniber mig selv i armen. Det hele opstod rimelig meget ved en tilfældighed. Jeg havde ingen planer og ingen anelse om at det ville blive en succes.



Jeg er dødsens angst for at det lige pludselig en dag bliver død umoderne at sy. Bange for at blive så kedelig og uinteressant, at det hele smuldrer - det har jeg nemlig slet ikke lagt en plan for - det er slet ikke min stil:)

Jeg forestiller mig mere noget i stil med at jeg stadig har Syskolen når jeg bliver 70. Jeg spankulerer rundt i en lille pæn ulddragt og bliver til tider inviteret til mine dejlige elevers sølvbryllup.



Faktisk drømmer jeg om en dag at flytte ud af min ydmyg kælder og lave et helt hus med Syskole på alle etagerne. Det skal være et hus med mange etager, store rum, kæmpe store vinduer og parketgulve.



Projektleder søges!



På Syskolen er det også mig som laver alt det kedelige. Rengøring, regnskaber og lister i alle mulige forskellige afskygninger. Der er dælme meget at holde styr på. Synes altid det hele er en stor rodebunke, selv om jeg bruger helt ufatteligt meget tid på at rydde op og tjekke lister.



Og hvad er det egentlig jeg vil frem til? 

Aner det ikke?



Det er meget sjældent at jeg deler ud af mine tanker. Er ret privat her bag skærmen og vender sjældent noget som jeg er i tvivl om, med andre end dem der står mig nært  - men for at vende tilbage til det der med den manglende plan. Ja, så har det nu kørt derud af i så mange år at jeg selvfølgelig er blevet meget klogere og har fået lagt en hel del planer.



Jeg er nået til et punkt, hvor jeg skal til lave endnu flere planer, rydde op og strukturere. Projektet er blevet STORT. Det er noget af det som jeg er virkelig virkelig dårlig til. Jeg er sådan lidt mere “jaja - det finder vi ud af” - typen.


Den går sgu bare ikke - hvis jeg skal fortsætte dette dejlige projekt! Jeg siger det bare højt.



Helt ærligt tror jeg også det kom sig af en af mine elever og hendes manglende betaling.

Hun sagde henslængt…..”Ej det må du undskylde - men du ved - det er jo bare dig - dig er der ikke så meget pis med”



………. den sved.



Jeg forstod den som….”Ej det må du undskylde - men du er jo så sød, du bliver aldrig sur når vi ikke betaler. Du har jo bare en syskole for hyggens skyld”


………..eller hvordan ville I ha forstået den???


Nu slår jeg det lige fast.
Jeg synes det er sjovt at have en Syskole, men det er ikke FOR sjov. Det er er for at tjene penge. 

Kigger en del på mig selv og min Syskole i øjeblikket. Tid til forandring!

3 ledige pladser

Jeg har 3 ledige pladser på dagholdet om tirsdagen 10-13 - hver anden tirsdag i ULIGE uger.
Opstart d. 2. december.
Du kan købe din plads her

….og der er MASSER af nye baby mønstre på vej:)


Gavekort

Ønsk dig et gavekort til Fredagsfix eller Weekend Workshop i julegave.
De er som lovet i butikken nu - du finder dem her

Halloween

Vi fandt kjolen på loppemarked i sommers - nu er den blevet syet ind til børnestørrelse og har fået sat elastik stropper i. Håret er farvet med blå frugtfarve - det går ud igen med en enkelt hårvask.

Happy halloween….

Ledige pladser på SYSKOLEN

Hvis du er lynhurtig - så skriver du fluks en mail til mig og så får du plads på Syskolen.
Der er to ledige pladser - hver anden torsdag 18-21 - første gang allerede d. 6. november.
Det koster 500 kr for to gange om måneden og du kan læse mere her

Få pladser

Sidste år var det et stort hit blandt mine elever at sy hjemmelavede julegaver og flere har derfor allerede købt sig en plads, på et af mine fredagsfix. Holdene i november og december er ved at være fyldte - så hvis du vil sikre dig en plads, skal du nok slå til inden længe.
Du finder dem alle her i min shop, hvor de skal betales med paypal.
Har du ikke mulighed for at betale med paypal - kan vi sagtens arrangere en bankoverførsel - du skriver blot en mail til marapytta@gmail.com - også hvis du har spørgsmål.

Ønsker du en weekend workshop - er der først plads igen til januar.
Bor du i Odense - så kan du møde mig på Kulturmaskinen d. 22. + 23. november - der er to pladser tilbage.

Baby / barsel / syning

Hvis du er på barsel og kunne tænke dig at lære at sy helt fra bunden eller bare udvikle dig lidt mere og lære masser af tricks som gør din finish top lækker - ja, så er der plads på dagholdet her på Vesterbro om tirsdagen fra kl. 10-13.
Det koster 500 kr at gå hver anden uge og du er velkommen til at tage din baby med.
Der er plads fra d. 11. november og du kan læse mere om Syskolen her

Alt det lækre strik har jeg lånt af Wenche - min søde strikkende veninde - hun sælger opskrifter sammen med garn på alle de fine fine sager.


/ / /

Vi har syet i kælderen hele weekenden så der er kommet masser af nyt i elevernes album


Det helt store hit for tiden, er den nye  Sienna kjole som jeg har lavet mønster på og syet i forbindelse med Enfants Terribles Magasinet - hvis BLOG jeg iøvrigt glemte at nævne igår.

Dette var sidste workshop i København i år - men du kan stadig nå at være med, hvis du bor i Odense eller der omkring - der er nemlig stadig et par ledige pladser d. 22. og 23. november på Kulturfabrikken - køb din plads her  - ellers må du vente til januar hvis du vil på weekend workshop.

Denne her har Marie-Louise (fra Schweiz!!!!!!) syet i weekenden - sådan en fin sag!


FINE fine kjoler i Enfants Terribles magazine

Jeg må lige blære mig lidt….
Jeg har syet to kjoler til online magasinet Enfants Terribles 6. issue.
De er syet af de vildeste 80´er gardiner som Søs (den ene halvdel af Enfants Terribles teamet) en gang har fundet på et loppemarked og som vist var startskuddet til Kawaii temaet i deres 6. udgivelse.

Celine Hallas (den anden halvdel af teamet)  har taget billederne - hun er fotograf (og min ven) og jeg beundrer hende for vildt. Hun er så dygtig. Jeg elsker at se på hendes billeder og glæder mig altid til der kommer nye.
Hun står bag flere af serierne i alle deres udgivelser.
Har du ikke allerede læst deres oline magasiner - så tag lige at få det gjort. Lav en kop kaffe og dyk ned i en verden som ikke ligner alle de andre. De bugner af inspiration, smukke smukke billeder og masser af kærlighed og farve på hverdagen. Det er så befriende smukt og man vil bare have mer´!

Husk at følge deres blog og find dem både på facebook og på instagram - de er værd at holde øje med!

FLOT stof på tilbud

Jeg har lige været i City Sycenter inde i Fiolstrædet.
De har 50 % på alle deres meget meget smukke selskabs/brokadestoffer som jeg er fuldstændig vildt forelsket i. De har intet mindre end et helt rum fuld af skatte. Et virkelig stort og lækkert udvalg og jeg har lige forsynet mig en smule - jeg tænker tasker og små eksklusive quiltede punge i alverdens afskygninger med blomster, glitter og lir.
Vi skal jo snart i gang med julegaverne, ikk……Jeg har i hvert fald mange planer og det blev ikke mindre af besøget hos City Sycenter.
Husk at du kan bruge et fredagsfix på at sy julegaver.

Sidste workshop i København

I denne weekend holder jeg årets sidste weekend workshop i København og der er én enkelt plads tilbage - så hvis du vil sy quiltet jakke, så er det sidste chance. Er du hurtig, kan du købe din plads her.
Jeg skal nok stå klar med en liste og sidste øjebliks hjælp til at skaffe de nødvendige materialer, så fortvivl ikke:-)

Resten af året skal jeg bruge på workshops i både Odense, Århus og en masse fredgasfix.
Find det hele her
Århus er desværre helt udsolgt, men der er stadig lidt pladser på den ene workshop i Odense
Jeg har planlagt en hel masse fredagsfix i håb om at I har lyst til at komme og sy alle jeres julegaver!

Jakken her er i øvrigt til salg - den koster 1200 kr og er en prøvemodel som har hængt på Syskolen i noget tid. Den er syet af det fineste vintage uld Liberty og den er str 38. Normalt koster en Marapytta jakke 2500 kr.  så du sparer en del. Du kan se flere billeder her
Skriv til marapytta@gmail.com hvis du er interesseret i jakken.